The Scandinavian lukker frem til 30. marts 2020

19. marts, 2020

Kære medlem,

Som vi alle oplever, udvikler situationen sig omkring Covid-19 løbende, hvilket helt naturligt også påvirker The Scandinavian.

Vi følger både myndighedernes og Dansk Golf Unions anbefalinger omkring situationen, og henholder os til deres retningslinjer og anbefalinger omkring større forsamlinger og aktiviteter.

På baggrund af myndighedernes og Dansk Golf Unions nye anbefalinger, som blev opdateret tirsdag den 17. marts 2020, er The Scandinavian lukket frem til 30. marts 2020. Det inkluderer hele klubhuset, shoppen og træningsfaciliteterne.

Vi ønsker at tage ansvar for vores medarbejdere, medlemmer og samfundet som helhed. Derfor har vi indtil videre valgt at lukke i den kommende periode.

Receptionen vil fortsat være åben via telefon og vi besvarer ligeledes henvendelser pr. mail. Det er også muligt at få udleveret sit golfudstyr, hvis man opbevarer dette i bagrummet. I så fald beder vi jer kontakte os.

Vi forventer fortsat at åbne banerne den 1. april. Tidsbestillingen åbner via Golfbox fredag den 20. marts kl. 14.00.

Vores fantastiske greenkeepere arbejder i den kommende periode i skiftehold, for at sikre mest mulig afstand. Hele holdet arbejder dog målrettet på, at vedligeholde banerne bedst muligt, og forberede dem til åbning den 1. april.

Situationen omkring Covid-19 udvikler sig løbende, og derfor kan der også ske ændringer i ovenstående. Vi ønsker naturligvis at følge myndighedernes og Dansk Golf Unions anvisninger og anbefalinger på området. Hold derfor ekstra øje med nyhedsbreve og besøg også gerne vores hjemmeside for opdateringer.

Vi håber at I alle, efter omstændighederne, har det godt, og ser frem til at se jer igen.

De bedste hilsner fra teamet på The Scandinavian

 

Læs også

https://thescandinavian.dk/baneaabning-2020-med-covid-19-begraensninger/

https://www.danskgolfunion.dk/artikel/coronavirus-dgu-anbefaler-golfklubberne-lukker-deres-klubhuse-golfbaner-og