Women Only 2019

19. marts, 2019

Women Only 2019

 

Women Only på The Scandinavian er ved at tage form, og vi vil meget gerne takke for alle jeres inputs i forbindelse med undersøgelsen fra 59Club. På baggrund af jeres besvarelser har vi lavet enkelte justeringer i foråret 2019.

Vi fastholder den vanlige Women Only hver onsdag, herunder både træning og spil med Pro Camilla Brok, men justerer tidspunktet således at vi starter træningen kl. 13.30 og spil kl. 14.30.

Onsdagens Women Only starter med en times tema træning med Camilla Brok, hvorefter deltagerne i hold spiller enten 9 eller 18 huller på banen, alt efter hvad tiden tillader. Camilla deltager ligeledes på banen, og giver gode råd og vejledning på 2-3 huller pr. hold.

Derudover har vi tilføjet mulighed for at spille Women Only tirsdage fra kl. 16.30. Her vil der være mulighed for at nå en sen eftermiddagsrunde i hyggeligt selskab. Tilmelding foregår ligeledes via turneringsmodulet i Golfbox.

Til onsdagens Women Only afregnes der pr. gang, pr. halvår eller for en hel sæson. Tirsdagens runde er naturligvis uden beregning. Tilmelding til begge dele foregår via GolfBox turneringsmodul, under fanen ’klubturneringer’.

Første træning er den 27. marts fra kl. 15.00 – 16.00 efterfulgt af en times regelgennemgang med Camilla Brok.

Læs mere om Women Only her 

Husk at tilmelde dig og dine veninder til årets Ladies Invitational den 1. maj 2019.

Læs mere her