Vinter åbningstider i klubhus og øvrige faciliteter

6. december, 2022

Sæsonen er ved at gå på hæld og vinteren er ved at være over os. Åbningstider for klubhus og øvrige faciliteter henover jul og nytår og i de første måneder af 2023 er beskrevet herunder og vil endvidere blive opdateret på hjemmesiden.

 

December 2022

Som tidligere år er klubhuset lukket henover jul og nytår. Det betyder, at mellem den 24. december og den 2. januar 2023 holder The Scandinavian lukket. Dette inkluderer bagrummene, så hvis du har brug for dit udstyr i denne periode, så husk at afhente det senest d. 23. december kl 16.00

Vinter 2023

På baggrund af de fortsat forhøjede energipriser har vi besluttet, at lukke klubhuset et par dage om ugen i januar, februar og begyndelsen af ​​marts måned i 2023.

Vi oplever alle konsekvenser af de øgede energiomkostninger og som jer må vi tage nogle ansvarlige beslutninger. Vi har hvert år en meget lav medlemsaktivitet i klubhuset i vintermånederne, og beslutningen om at lukke klubhuset mandag – onsdag vil sikre, at vi kan kontrollere klubbens driftsomkostninger henover vinteren så effektivt som muligt. Dette tiltag vil samtidig sikre, at budgettet til vedligeholdelse af klubhus og golfbaner kan øges efter behov i 2023 for at give medlemmerne de bedste faciliteter.

Driving rangen vil forblive åben i denne periode (vejrafhængigt). Der vil være adgang til bagrummene udefra, og toiletter i starterhuset vil være tilgængeligt, hvilket betyder, at I stadig kan benytte træningsfaciliteterne alle ugens dage.

Torsdag til søndag vil klubhuset og receptionen være åben, og simulatoren vil være tilgængelig. Vi vil fortsat besvare e-mails og telefonopkald de dage receptionen er lukket

Åbningstiderne fra 2. januar 2023 vil være:
• Mandag – Onsdag – lukket
• Torsdag og fredag ​​- 8.00 til 19.00
• Lørdag og søndag – 8.00 til 16.00

The Waters
Restaurant The Waters lukker søndag den 18. december og åbner igen til foråret, når golfbanerne åbner.

Bagrum

I løbet af januar 2023 vil der blive udført en del vedligeholdelses arbejde i bagrummet i klubhuset. Det betyder, at bagrummet i klubhuset vil være helt lukket fra den 11. til den 15. januar.

I denne periode vil der ikke være adgang til bagrummet, og hvis du har brug for dit udstyr i løbet af disse dage, vil vi bede dig om at træffe de nødvendige foranstaltninger.