12. august, 2026
I weekenden 8-9. august har vi også lige overstået den sidste spillerunde i DGUs Danmarksturnering, hvor vi har 2 hold i seniorrækken (50+) – et i 1. Division og et i 2. Division (ud af 3 divisioner og en kvalifikationsrække).
https://www.golf.dk/golfbox-turneringsvisning#/interclub/2353/overview
I 2. Division har der været op- og nedture i løbet af sæsonen, men med en kneben sejr hjemme i søndag mod Værløse – har holdet manifesteret positionen i 2. Division og spiller fortsat her til næste sæson. Oprykning er desværre ikke mulig, da vi allerede har et hold i 1. Division.
Spillere 2. div. i weekenden: Gitte Vilhelmsen, Ea Aunsbjørn Thomsen, Thomas Kirkegaard, Flemming Jørgensen, Lars Lindstrøm, Nick Martin, Hans Ulrik Nørgaard, Nicolai Milling, Claus Lauritzen og Brian Vinholt (kaptajn)
I 1. Division har vi kun tabt en enkelt kamp i løbet af sæsonen og vinder suverænt vores pulje – så vi (igen) kan gøre klar til at spille om medaljer i finale-spillet på Lyngbygaard d. 12-13/9, mod de andre puljevindere (Rungsted, Silkeborg og Great Northern).
Spillere 1. div. i weekenden: Mette Jensen, Line Nødskov Aguirre, Michael Brodersen, Anders Belter-Bonnichsen, Mark Nielsen, Thomas Rud Hansen, Kasper Frølich Jørgensen og Henrik Balle (kaptajn)