22. januar, 2018
Vi søger en receptionist fra 1. marts 2018
SÆSON ANSÆTTELSE, 30 TIMER PR. UGE
The Scandinavian søger en smilende, energisk og engageret receptionist til receptionen.
THE SCANDINAVAN
The Scandinavian ligger blot 25 minutters kørsel fra København og er som det eneste golfanlæg placeret med to baner i toppen af de Europæiske golfbaner.
The Scandinavian har to internationale anerkendte 18 hullers golfbaner i Europæisk topklasse, et prisbelønnet klubhus designet af Henning Larsen Architects, samt Restaurant The Waters – en eksklusiv restaurant i topklasse. Vi har en fantastisk atmosfære og henvender os til et servicebevidst klientel af medlemmer og gæster, der alle går ind for service på et professionelt højt niveau.
TEAM/VISION
Som receptionist hos os vil du indgå i et team bestående af seks dedikerede medarbejdere i og omkring receptionen. Alle har kun for øje at sikre, at vores medlemmer og gæster oplever service på et ekstraordinært niveau i alle interaktioner med The Scandinavian. Med 36 golfhuller i Europæisk topklasse, og samlet over 30 medarbejdere, arbejder The Scandinavian ud fra visionen, at medlemmer er hjerteblod i alt hvad vi arbejder med. Vi ønsker at tilbyde et attraktivt medlemskab, hvor vores primære fokus er kvalitet og service samt let adgang til at spille golf.
STILLINGEN
Jobbet som receptionist vil være i The Scandinavians centrum – receptionen. Her vil du få en spændende hverdag, som vil stille store krav til, at du kan bevare overblikket samt den indre ro i travle situationer. Du skal kunne give vores gæster en god, professionel og personlig service, hvor salg og omtanke går op i en højere enhed. Receptionen er bemandet 12 timer om dagen og vagterne vil typisk være fordelt på morgen og aftenvagt alle ugens dage. Du bliver en del af et nyt, ungt og professionelt team af glade og motiverende medarbejdere.
KVALIFIKATIONER
▪ Du er som person engageret, serviceminded, målrettet og du forstår at fokusere på unikke oplevelser.
▪ Du har en udpræget organisationssans, med overblik og øje for detaljerne.
▪ Du motiveres af at ligge i forreste række, når det gælder kvalitet, tilfredshed og trivsel.
▪ Du besidder viljen og evnen til at samarbejde, inspirere og engagere dig i jobbet.
▪ Du er udadvendt, positiv, fleksibel, smilende og har et godt humør.
▪ Du behersker som minimum dansk og engelsk, samt har forståelse for de nordiske sprog.
▪ Du er enten uddannet receptionist, serviceøkonom eller har erfaring fra lignende jobs i service- og oplevelsesbranchen.
▪ Du behersker IT – gerne superbruger i Officepakken.
▪ Kendskab til golf er en fordel, men ikke et krav.
VI TILBYDER
▪ At du bliver en del af The Scandinavian – Danmarks mest eksklusive golfanlæg.
▪ Et udfordrende og udadvendt job i en spændende, proaktiv og oplevelsesrig virksomhed.
▪ At du bliver en del af et team med glade kolleger, der trives på deres arbejdsplads og arbejder mod de samme mål, nemlig at give vores medlemmer og gæster en oplevelse i særklasse.
▪ Et udfordrende og udadvendt job i en spændende, proaktiv og oplevelsesrig virksomhed.
▪ Rigtig gode udviklingsmuligheder via interne kompetencegivende kurser og uddannelser.
▪ Mulighed for fastansættelse.
ANSØGNING
Såfremt ovennævnte har din interesse, bedes du sende en kortfattet ansøgning sammen med dit CV til The Scandinavian på contact@thescandinavian.dk. Noter ´receptionist´ i emnefeltet.
Fristen for ansøgning udløber den 2. februar 2018. Jobsamtaler vil foregå løbende. Ansættelse fra 1. marts 2018. Stillingen er tidsbegrænset med 30 timer pr. uge i 8 mdr.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Golf Manager, Martin Thorbøll Pedersen på tlf. +45 2289 3145 eller via mail mtp@thescandinavian.dk.