Medlemsrejse i Rydercup format!

21. november, 2024

RYDER CUP Match Rejse – Med Emil og Magnus Madsen
Kære medlemmer,
Vi har sammensat en helt særlig golfrejse for jer, der kombinerer det bedste fra golfens verden: konkurrence, udvikling og fællesskab. Tag med, når vi rejser til fantastiske Korineum Golf, Cypern, hvor vi skaber en oplevelse inspireret af Ryder Cup – med en unik twist, hvor der også vil være undervisning inkluderet.
Dette er din chance for at forbedre dit spil inden sæsonen går i gang, konkurrere i en spændende turnering og skabe minder med dine medspillere, som vil vare ved længe efter hjemrejsen. Nyd hyggelige middage, inspirerende samtaler og den særlige atmosfære, der opstår, når golfentusiaster samles.
Emil og Magnus Madsen tager med!
Emil har været fast mand i shoppen i sæsonen 2024, hvor han har overtaget rollen som shop-manager og arbejdet hårdt på at imødekomme jeres forespørgsler på varer. Udover at være shop ansvarlig, så har Emil også arrangeret rejser i sin tidligere rolle i Roskilde Golfklub, og det er noget han gerne vil blive ved med i sin nye rolle hos The Scandinavian.
Magnus har været træner hos The Scandinavian i 6 sæsoner og er fungerende cheftræner hos os. Magnus har rejst rundt i verden, som caddie og træner på europaturen, men har også fungeret som rejseleder til forskellige golfdestinationer, derfor er han oplagt at tage med på rejsen. Magnus vil stå for undervisningen på rejsen, hvor man på udvalgte dage og tidspunkter, kan nyde clinics i de forskellige aspekter af golfen.

 

Tilmelding til rejsen: The Scandinavian, Korineum – Golf Plaisir

Læs mere om turen her: GP_DK_Scandinavian_Korineum