15. marts, 2017
Kære Medlem,
På The Scandinavian udgør medlemmerne og deres gæster hjerteblodet i alt, hvad vi arbejder med. Vi ønsker at skabe langsigtede relationer til vores medlemmer, og derfor er det uhyre vigtigt, at du som nyt medlem kommer godt ind i klubben.
Sæt derfor kryds i kalenderen ved torsdag den 30. marts og søndag den 30. april. Den 30. marts inviteres alle nye medlemmer til en aften på The Scandinavian, hvor man får mulighed for at møde andre nye medlemmer. Vi følger aftenen op med et golfarrangement søndag den 30. april dag, hvor der forud for en 18-hullers turnering er mulighed for at få undervisning af vores pro’er.
Torsdag den 30. marts:
Kl. 18.00: Vi mødes i restauranten, hvor vi vil tage hul på første del af aftenens program.
Her vil I møde golfklubbens bestyrelse, som fortæller om deres arbejde. I vil også møde ”Teamet” bag The Scandinavian. Undervejs vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Kl. 18.45: Middag, som består af Dagens Ret. Mens vi spiser, tager vi hul på anden del af programmet.
Her vil I møde bestyrelsen for Gents Club, som informerer om mulighederne for at deltage i Gents Club, ligesom der også vil blive informeret om Women Only.
Kl. 20.00: Tak for i dag!
For at deltage kræves der tilmelding, som kan ske enten i GolfBox, via email membership@thescandinavian.dk eller på telefon 4817 4020. Tilmeldingsfrist torsdag 22. marts kl. 12.00.
Pris for deltagelse er 160 kr., som dækker middagen i cafeen (uden drikkevarer).
Søndag den 30. april:
Kl. 09.00: Registrering samt én times træning af The Scandinavians pro’er Camilla Brok og Lars Nysøe.
Kl. 10.00: 18-hullers golfturnering – med 10 minutter interval mellem spillerne.
Undervejs kører trænerne rundt på banen, og kommer med fif til, hvordan de enkelte huller spilles bedst muligt.
Kl. 14.30: Frokost samt tak for i dag.
For at deltage kræves der tilmelding, som kan ske enten i GolfBox, via email membership@thescandinavian.dk eller på telefon 4817 4020. Tilmeldingsfrist torsdag 20. april kl. 12.00.
Pris for deltagelse er 160 kr., som dækker frokost i cafeen (uden drikkevarer).