6. november, 2019
Indendørs træning i klubhuset åbner
Fra tirsdag den 3. december 2019 er der mulighed for at spille simulator golf i klubhuset på The Scandinavian, når vi åbner for vores Trackman Simulator.
Simulatoren er opstillet i klubhusets Members Lounge og byder på gode muligheder for indendørs træning, men samtidig mulighed for at spille en række spændende baner i simulatoren.
Indendørs træning vil følge klubhusets åbningstider, og vil som tidligere år have åbent længere tirsdage og torsdage.
Åbningstider:
Mandag og fredag, 09.00 – 16.00
Tirsdag onsdag og torsdag, 09.00 – 19.00
Lørdag og søndag, 09.00 – 16.00
Booking sker direkte via Golfbox. Du kan booke din tid fra tirsdag 26. november 2020. Vi gør opmærksom på, at der maksimalt kan bookes 60 minutter ad gangen pr. medlem – hvis der spilles en 2, 3 eller 4 bold i simulatoren bedes samtlige spillere bookes i Golfbox.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på membership@thescandinavian.dk eller tlf. +45 48174020.
SIM Golf
Vi er ligeledes glade for at kunne fortælle, at vores samarbejde med SIM Golf fortsætter i den kommende vinter. Det betyder at medlemmer af The Scandinavian – uden beregning – får stillet to golfsimulatorer til rådighed hver mandag og torsdag i tidsrummet fra 13.00 – 17.00.
Du kan træne fra 1. december til udgangen af marts 2020.
SIM Golf har bl.a. 10 fuldsvings golfsimulatorer, hvor det er muligt at spille en lang række baner, herunder bl.a. St. Andrews Old Course, Pebble Beach og Valderrama.
Brug følgende vejledning for at booke din golfsimulator hos SIM Golf:
– The Scandinavian har adgang til to Golf Simulatorer
– Book din tid fra 1. december til udgangen af marts fra kl. 13.00 – 17.00
– Du kan booke to timer ad gangen
– Booking foregår direkte til SIM Golf på simgolf.dk
– Når du booker skal du oplyse dit medlemsnummer af The Scandinavian Golf Club
Adresse: Hvidkildevej 64, 2400 København NV’