11. oktober, 2019
I den kommende periode forbereder vi os på det en række planlagte vedligeholdelsesprojekter på banerne lig tidligere år. Hovedfokus vil være greens, som vil blive topdresset og prikket for at forebygge sygdomsangreb. Planen er at udføre dette på følgende datoer:
Old Course 21. og 22. oktober 2019
New Course 28. og 29. oktober 2019
Begge baner vil åbne igen umiddelbart efter disse vedligeholdelsesdage. I den første periode vil der dog være sandfyldte huller på greens, men vi vil gøre alt for at præsentere jer for den bedst mulige spilleoverflade.
For at sikre bedst mulige betingelser for optimale træningsfaciliteter til foråret 2020, vil græsområdet på indspilsområdet samt driving range lukke fra. 14. oktober 2019.
Herefter er der mulighed for at benytte Huxley måtterne, både på indspilsområdet og på driving range.
Vi gør i øvrigt opmærksom på, at vi nærmer os vinteren og dermed også dage med frost. Husk at tjekke med receptionen eller members dashboard for at holde dig opdateret omkring status på banerne.