5. februar, 2020
Vi løfter sløret for enkelte af de nye tiltag og projekter vi planlægger for den kommende sæson, tiltag og projekter, der alle sammen er med til at forbedre medlemsoplevelsen på The Scandinavian.
Udvidet driving range
I løbet af sæson 2020 forventer vi at udvide driving rangen med et udbygget driving range tee i den modsatte ende af klubhuset. Fremover vil alt træning og undervisning i større grupper som udgangspunkt foregår på driving rangen i den modsatte ende af klubhuset.
Udvidet parkeringsplads
I løbet af foråret udvider vi klubhusets parkeringspladser, så en stor del af den nederste del af parkeringspladsen (P2) bliver asfalteret. Vi ser frem til at byde alle medlemmer på flere og bedre parkeringsforhold i 2020.
Ny kunst i klubhuset
I 2020 byder The Scandinavian endnu en gang indenfor til en række nye og unikke kunstværker fra anerkendte kunsterne verden over, når årets udstilling ’Talk to me’ åbner.