Dametræning med PGA Pro Jesper Kjærbye

23. maj, 2024

Kære golfspiller i Women Only.

 

Jeg vil gerne invitere dig til at mødes omkring golftræning i et ‘Kun-For-Kvinder’ format – Women Only. Ja okay – med den undtagelse, at jeg selv faktisk er en mand. 🙂

Mandag bliver dagen for holdtræningen, der er specielt rettet mod dig og andre kvinder i klubben. Det vil foregå i hold på fire-seks personer på de fire mandage i juni måned. Der er fokus på et bestemt golftema hver gang. Vi snakker sammen om det og træner på enkel vis mod bedre golfslag og større glæde ved spillet. Det sociale vægtes også højt i tiden sammen omkring golfen!

Temaerne for de fire mandage er (i denne rækkefølge): Træf bolden bedre 1, Færre putt på greens, Slå dine indspil tættere på flaget og Træf bolden bedre 2.

Women Only-træningen afholdes mandage den 3. juni, 10. juni, 17. juni og 24. juni på fire forskellige tidspunkter:

Hold 1 kl. 10-11

Hold 2 kl. 11-12

Hold 3 kl. 17-18

Hold 4 kl. 18-19.

Prisen er kr. 1.200,- og du kan tilmelde dig per e-mail til mig – jk@thescandinavian.dk – med angivelse af navn, medlemsnummer og det ønskede hold (1, 2, 3 eller 4). Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde dig direkte i vort online Proplanner-bookingsystem.

Jeg håber meget, at du har lyst til at være med til at få skabt en rigtig god og hyggelig dametræningsdag mandage i juni i de herlige rammer, som The Scandinavian byder på.

Bemærk at The Scandinavian har et forløb til opstart for helt nye damer i golf

 

Venlige hilsner,

Jesper Kjærbye

Træner hos The Scandinavian

 

NB! The Scandinavian har et forløb til opstart for helt nye damer i golf  – du kan læse mere her