Banerne åbner den 31. marts

18. marts, 2017

 

Efter en periode med godt vejr er vi sikre på, at I alle er klar til at begynde golf- sæsonen og afventer med spænding nyheden om hvornår banerne åbner. Vi har i dag inspiceret banerne og kigget på vejrudsigten for de næste par uger, og vi er glade for at fortælle jer, at vi planlægger at åbne begge baner fredag den 31. marts. Banerne vil på dette tidspunkt muligvis stadig have nogle synlige mén fra arbejdet i løbet af vinteren, men vi mener, at overfladerne vil være meget spilbare og vil forbedre sig hurtigt som temperaturen stiger. Skulle vejret blive dårligere end forventet, ser vi os nødsaget til at udskyde datoen for åbningen.

I april er det sandsynligt med dage med frost og forsinkelser på starttider kan derved forekomme – venligst kontakt receptionen eller tjek hjemmesiden, for nærmere information. For dem, der ønsker at anvende en golf buggy, er dette tilladt fra åbning af banerne og tilladelse revideres dagligt i forhold til vejret.

Banerne åbner med første teetime kl. 08.00 og træningsanlægget åbner fra kl. 07.00. Teetider kan bestilles igennem Golfbox fra tirsdag den 21. marts. Fra fredag den 31. marts vil receptionen være åben i tidsrummet kl. 07.00 til 18.00 på hverdage og fra kl. 07.00 til 17.00 i weekenden.

Træningsanlægget er åbent fra kl. 09.00 – 17.00 i denne weekend og derefter kl. 09.00 – 18.00 indtil banerne åbner. Bemærk også at fra 1. april benytter vi stadig Huxley udslagsmåtterne indtil græs-teestederne er klar. Husk, at på de dage, hvor den ene bane er lukket for vedligeholdelse, åbner træningsanlægget først kl. 09.00.

The Waters Café vil også være åben fredag den 31. marts, restauranten åbner lørdag den 1. april. Skulle der sker ændringer med åbningen af ​​golfbanene, vil caféen først åbne lørdag den 1. april.

Vi glæder os til at komme igang med sæsonen og ser frem til at se jer alle.
God weekend!