Baneopdatering – juni 2021                 

24. juni, 2021

                                  

Vi glæder os over, at se så mange medlemmer og gæster nyde banerne i det gode vejr efter den kolde og våde start på sæsonen i april og maj.

Generelt set, har de varme temperaturer i juni haft en positiv effekt på væksten og udvikling af banerne. Det kan ikke undgås at de ekstreme høje temperaturer i sidste uge har været udfordrende, især kombineret med den manglende nedbør. Hvis vi sammenligner med 2018 (13,6mm) har vi fået mindre nedbør i juni i år (7,2mm) normalen for juni er 77mm! Det er godt at se den positive effekt på banerne fra nedbøren i weekenden.

De varme temperaturer og den manglende nedbør fører naturligvis til spørgsmålet om, hvorvidt vi vander banerne. Svaret her er et klart JA – vi vander banerne. For at give lidt perspektiv, har vi i løbet af de sidste to uger i gennemsnit vandet med en million liter vand pr. nat. Det vil fortsat være nødvendigt at rationere vanding af banerne indtil det nye reservoir kan tages i brug.

Den gode nyhed er, at vi forventer at påbegynde konstruktion af det nye reservoir i løbet af sensommer, klar til brug i næste sæson.

De fleste områder på banerne udvikler sig, som vi ønsker os – især med den vækst de forhøjede temperaturer bringer. Vi fortsætter med at arbejde på de områder vi kan forbedre. Her har vi også brug for jeres hjælp.

I højt trafikerede områder må I meget gerne være opmærksom på at holde trolley og buggies væk fra greens og teesteder – mindre trafik hjælper meget på forbedringen af græsset i disse områder.

Som i tidligere år, planlægger vi et intensivt vedligeholdelsesarbejde i juli måned. Her vil vi have fokus på alle områder af banerne.  Greens, forgreens, tees og fairways skal luftes – målet med dette arbejde er at lette komprimering. For at sikre os faste overflader som dræner effektivt for resten af sæsonen, topdresser vi greens, foregreens og tees med en stor mængde sand. Vi vil samtidigt bruge lukning til at efterså samtlige greens med de sidste nye krybe hvene sorter.

Hvis nødvendigt, udvider vi det beskrevet vedligeholdelsesarbejde til andre området på banerne.

Det vil ikke være nødvendigt at tage propper op eller prikke greens i denne omgang, som en del af det planlagte arbejde. Vi forventer derfor,  at arbejdet på greens vil have en minimal effekt på spilleoverfladen når banerne genåbner for spil.

For et par uger siden skrev vi ud, om de udfordringer vi har med 11. green på New Course grundet manglende lyst og vækst. De fire gange vi har eftersået greenen her i juni har haft en positive effekt på store dele af greenen, men der er stadig udfordringer med kanterne, især når der spilles på nyt, ungt græs. Planen er, at lægge nyt tørv på de områder som er svage og udfordret for, at sikre os en bedre stand på greenen for resten af sæsonen.

Afslutningsvis ønsker greenkeeperteamet og jeg jer alle en god sommer med mange dejlige timer på golfbanerne.

 

Russell Anderson
Course Manager