23. april, 2026
Course update april 2026
Kære medlemmer,
Vi er nu godt i gang med sæsonen, hvorfor der her kommer en kort status på banerne efter åbningen.
Fokus de seneste uger har været at sikre de bedst mulige spilleforhold, trods lave temperaturer i april. Banerne er blevet gødet, eftersået og vi har haft større fokus på detaljerne end vækstsæsonen normalt tillader os. Dette gøres for at græsset har de bedste betingelser for at etablere sig og blive tæt og slidstærkt, når det kommer mere varme.
Foråret har som bekendt været køligt, hvor især kølige morgener trækker temperaturgennemsnittet for april ned mellem 7-8 grader – og temperaturerne ser ikke ud til at stige markant lige foreløbig. Det har en direkte indflydelse på græssets vækst. Når jordtemperaturen er lav, arbejder græsset langsommere – både i forhold til spiring af de nye frø og den generelle vækst. Derfor er det vigtigt for os, at I passer ekstra godt på banen i denne periode, grundet at:
- Eftersåningen spirer langsommere end normalt
- Græsset har sværere ved at komme sig efter slid
- Banerne kan fremstå mere åbne og mindre tætte i en periode
Vi gør naturligvis, hvad vi kan for at sikre at banen bliver bedre for hver dag der går, men væksten er i høj grad afhængig af varmere vejr og højere jordtemperaturer. Når temperaturen stiger, forventer vi, at banerne hurtigt vil tage et stort skridt fremad.
Indspilsområde
Indspilsområdet er blevet optimeret, så der er plads til at flere kan træne samtidigt. Bunkeren er blevet fyldt op med vores nye og forbedrede testsand, og dens ændrede kant giver desuden mulighed for, at der kan trænes fairwaybunker slag ud på driving rangen.
De nysåede områder er endnu ikke klar til brug, og vi beder derfor alle om at undgå færdsel, indtil græsset er groet ind. Tak for jeres hensyn.
God fornøjelse med brugen af området.
Buggys og etikette
Vi vil samtidig informere om, at vi fra 22. april har åbnet op for kørsel med buggys. Det er en beslutning, vi har truffet på baggrund af banernes nuværende tilstand. Vi vil dog løbende følge udviklingen tæt og holde øje med sliddet fra buggykørsel for at sikre, at banerne kan holde til belastningen. Skulle forholdene ændre sig, kan det blive nødvendigt at justere retningslinjerne. Så venligst udvis forsigtighed ved opbremsning og kørsel på banen i den kommende periode.
Indtil da håber vi på jeres forståelse og opfordrer til, at vi alle passer ekstra godt på banerne ved at:
- rette nedslagsmærker op
- lægge opslået tørv på plads
- rive efter sig i bunkers
- husker at brugt snuspose og cigaretskod tages med sig, og efterlades IKKE i trolleys eller ved teestederne. Vi udleverer glædeligt et gratis askebæger i receptionen til formålet.
Vejrprognoserne for de kommende dage, ligner at vi desværre stadig vil få morgener med 3–4 grader, hvor der dannes rimfrost på banerne og især greens med skygge, hvilket betyder, at spil først kan startes senere end 8:00, for at undgå skader på græsset. Hold øje med golfbox og din mail, hvor vi melder ud dagen før.
Vi glæder os til en god sæson og takker for jeres opbakning.
Med venlig hilsen
Team The Scandinavian