Receptionist / Butiksassistent søges

22. november, 2020

The Scandinavian søger erfaren Receptionist / Butiksassistent med flair for salg og service.

The Scandinavian er en eksklusiv golfklub beliggende i et naturskønt område ved Farum. Klubhuset
danner rammen om en spændende butik, reception og restaurant.

Vi søger en dygtig Receptionist / Butiksassistent med erfaring indenfor butiksdrift, som har lyst til at
arbejde i fantastiske omgivelser, med en spændende hverdag, hvor der dagligt skal holdes mange
bolde i luften. Vi søger dig der har flair for salg og som kan yde service på et højt niveau sammen
med et team af dynamiske og søde kollegaer.

Jobbet som Receptionist / Butiksassistent er i The Scandinavians centrum – Receptionen. Her vil du
få en spændende hverdag med varierende opgaver. Du skal kunne give vores gæster en god,
professionel og personlig service, hvor salg og service går op i en højere enhed. Vi forventer at du
har indgående kendskab til butiksdrift og erfaring med både ordrebestillinger og lagerhåndtering.
Receptionen er bemandet 12 timer om dagen og vagterne vil typisk være fordelt på morgen og
eftermiddagsvagter alle ugens dage. Du bliver en del af et dynamisk og professionelt team af
glade og motiverende medarbejdere.

Dine opgaver:
▪ Servicering af medlemmer og gæster i receptionen samt besvarelser af henvendelser
pr. telefon og mail.
▪ Ordre- og lagerhåndtering af varer til butik.
▪ Salg af golfprodukter, tøj og udstyr i butikken.
▪ Sikre at butikken altid fremstår præsentabel og indbydende.
▪ Medlemshåndtering.
▪ Forberedelse af arrangementer og turneringer.
▪ Være repræsentant for The Scandinavian og vores værdier.
▪ Andre spændende opgaver, som du selv påvirker og tager ansvar for.

Vores forventninger:
▪ At du som person er engageret, serviceminded, struktureret og fleksibel.
▪ Du har et super overblik, øje for detaljerne og er god og rolig under pres.
▪ Motiveres af at være i forreste række når det gælder kvalitet, kundepleje og trivsel.
▪ Du har erfaring fra en lignende stilling i en reception eller butik med salg af tøj / produkter.
▪ God til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du færdiggør de projekter du starter.
▪ Kendskab til golf og Golfbox er en fordel, men ikke et krav.
▪ Mødestabil og team-player.
▪ Du behersker som minimum dansk og engelsk, samt har forståelse for de nordiske sprog.

Vi tilbyder:
▪ En fuldtidsstilling begrænset til 10 mdr., med mulighed for fastansættelse.
▪ En afvekslende arbejdsdag, hvor de fleste timer er placeret i golfsæsonen fra april til oktober.
▪ Et udfordrende og udadvendt job i en spændende, voksende og innovativ virksomhed.
▪ Gode udviklingsmuligheder via interne kurser og uddannelser samt ansvarstildeling.
▪ Løn efter kvalifikationer.

The Scandinavian
The Scandinavian ligger blot 25 minutters kørsel fra København og er som det eneste golfanlæg
placeret med to baner i toppen af de Europæiske Golfbaner. Klubhuset er designet af Henning
Larsen Architects og huset udgør et unikt samlingssted for klubbens medlemmer og gæster.
Klubhuset råder ligeledes over den fantastiske restaurant The Waters samt tilhørende butik og
reception.

Vores receptionsteam består af ni dedikerede medarbejdere i og omkring receptionen. Alle har
for øje at sikre, at vores medlemmer og gæster oplever service på et ekstraordinært niveau. Med
36 golfhuller i Europæisk topklasse, og samlet over 30 medarbejdere, arbejder The Scandinavian
ud fra visionen, at golf er hjerteblod i alt hvad vi arbejder med.

Ansøgning
Såfremt stillingen har din interesse, bedes du fremsende ansøgning med tilhørende CV til Golf
Manager Martin Thorbøll Pedersen på mtp@thescandinavian.dk. Spørgsmål kan ligeledes rettes
til Martin Thorbøll Pedersen på +45 2289 3145.

Frist for ansøgning er den 7. december 2020. Jobsamtaler vil foregå løbende. Ansættelse i januar
eller februar 2020. Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer pr. uge og i første omgang begrænset
til 10 mdr., dog med mulighed for forlængelse.

The Scandinavian
Oldvej 3
3520 Farum
contact@thescandinavian.dk
www.thescandinavian.dk