Venteliste på ynglingekategori på The Scandinavian

12. april, 2019

Venteliste på ynglingekategori

I hele verden kæmper golfklubber med at tiltrække unge medlemmer, men det er ikke tilfældet på The Scandinavian. At have en succesfuld og blomstrende ynglinge afdeling er en vigtig del af klubben og klubbens fremtid, og vi er glade for at vores baner og atmosfære tiltrækker unge spillere i stort omfang. De unge spillere prioriteres højt, og vi glæder os over at kunne være en del af spillernes golfliv i forhåbentlig mange år fremover.

For at bevare den rette balance i aldersfordelingen i klubben har vi imidlertid sat et loft på 165 medlemmer* i denne kategori. Det gør vi for at bevare den rette kultur i klubben, og for at sikre at tilgængeligheden til vores to baner stadig er enestående høj. Det ved vi er afgørende for alle vores medlemmer.

Grænsen på de 165 medlemmer i ynglinge kategorien vil være nået i løbet af de næste måneder, hvorefter der vil blive etableret en venteliste.

For eksisterende seniorer med børn, der ønsker at blive medlemmer af The Scandinavian, vil denne begrænsning ikke være gældende.

* ynglinge medlemmer der ikke er en del af et familiemedlemskab

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her

OK