Kommende indskud for nye medlemmer
The Scandinavian har oplevet endnu et år med positiv vækst i antal medlemmer. Vi bevæger os derfor ind i den afsluttende fase af den langsigtede målsætning for klubbens udvikling i forhold til antal medlemmer.
På baggrund af dette, har The Scandinavian besluttet at introducere indskud for nye medlemmer.
Vi ønsker at sikre os en fortsat bæredygtig struktur, hvor værdierne for medlemskaber er intakte og hvor vores medlemmer og deres familier forbliver medlemmer i mange år.
Der vil således være en periode, hvor The Scandinavian vil acceptere forespørgsler på medlemskaber inden indskuddet træder i kraft. Det giver eksisterende medlemmer mulighed for at proponere deres golfvenner til et medlemskab på The Scandinavian.
Indskuddet for senior medlemmer vil blive fastsat til kr. 30.000,- og forventes at træde i kraft i slutningen af 2019 sæsonen. The Scandinavian har fuldt fokus på klubbens eksisterende medlemmer og i forbindelse med indskud for nye medlemmer er der absolut ingen planer om stigning af det årlige seniorkontingent på kr. 24.900,-
FAQ
Hvorfor introducerer The Scandinavian indskud?
The Scandinavian ønsker at være en klub, hvor fællesskab er i fokus, hvor medlemmerne føler et tilhørselsforhold til klubben og derved ønsker at forblive medlemmer i mange år. Vi ønsker at skabe et andet ’hjem’ for vores medlemmer, og et sted hvor de kan møde ligesindede golfspillere. Vi mener at vi kan opnå følgende to ting ved at introducere et indskud på The Scandinavian.
Få nye medlemmer til at føle sig som en del af The Scandinavian.
Opfordre vores nuværende medlemmer til at forblive på The Scandinavian og gøre The Scandinavian til deres andet hjem.
Hvorfor introducerer vi indskud, når vi endnu ikke har fyldt medlemskategorierne?
Introduktionen af indskud er en langsigtet beslutning for The Scandinavians fremtid. For at sikre en sund og bæredygtig udvikling af klubben og for at skabe det sociale fællesskab, som vi føler er nødvendigt. Udviklingen af selve klubben samt medlemskabet er den væsentligste langsigtede faktor, mere væsentlig end det at nå til det endelige medlemsnummer. Det er vigtigt for vores medlemmer, at vi beskytter de værdier som The Scandinavian allerede har opbygget.
Nyt medlem – hvad er fordelen for mig?
Indskuddet vil være en forsikring for klubbens kvalitet. Medlemmer er det alt overskyggende fokus for The Scandinavian og det er vigtigt for os, at vores medlemmer føler en tilknytning til stedet for at blive en del af fællesskabet
Ændringer til anvendelse af medlemsgæstegreenfee
The Scandinavian bevæger sig som tidligere nævnt, ind i den afsluttende fase af den langsigtede målsætning for klubbens udvikling i forhold til antal medlemmer. I den forbindelse ønsker vi at sikre os en bæredygtig struktur, hvor medlemskabet og værdien heraf er intakt for vore eksisterende medlemmer.
På baggrund af dette indføres der fra 1. januar 2019 en ændring i det antal runder gæster kan spille til medlemsgæstegrenfee (kr. 650,-) på The Scandinavian.
Fra 1. januar vil der maksimalt kunne spilles seks runder pr. gæst til reduceret pris.
Gæster har ubegrænset adgang til at spille banerne til fuld greenfee.